Udstillingen i trafikhallen på Århus Rådhus var bygget op som tre små byer. De tre klassers byggerier udgjorde hver deres landskab, som repræsenterede et lokalområde.
Som baggrund hang de store kort og en masse af de fotografier, som børnene havde taget under vandringen.
Børnenes notesbøger hang langs gelænderet som en del af udstillingen.
4.b fra Elise Smiths Skole byggede generelt enkeltdele og i mindre skala. Sted: Thunøgade, et hus. Jeg har bygget to kors. Det bedste er mønsteret på korset.
En børneoase…..
4.a fra Virupskolen byggede generelt meget omfangsrigt og landskabeligt. En del byggede det sammen, så det blev til en lang flod. Forenden ligger et hus: “Jeg har valgt et sted i andelssamfundet. Det er et hus. Jeg har bygget et hus med 6 kanter. Jeg har bygget det, fordi det har en mærkelig form. Formen er det bedste ved mit hus”.
Arkitekt Thorkild Green Jensen holder tale ved ferniseringen på Århus Rådhus. Han gav udtryk for at børnenes arbejde gav anledning til beundring og eftertanke. “Beundring – fordi I viser os mange nye måder at beskrive byen og dens mange enkeltdele på. Eftertanke – fordi I med den drigstighed det har krævet, fremhæver netop den egenskab, der er en vigtig forudsætning for, at de byer, vi ustandselig bygger om og på for at gøre bedre, kommer til at resultere i byer, der er gode at leve i. Med projekt Bydetetktiverne har I udstillere fået gode muligheder for at tilegne jer viden om byer og bygninger og videregive denne viden på en spændende og vedkommende måde”.
Det var dejligt at se, at så mange var mødt op til ferniseringen: “Bydetektiver på sporet” på Århus Rådhus den 11. dec 2007.
En stor, lækker bydetektivchokoladekage…….